EU-forslag: Rens kyllinger i klor

Forslaget om klorrens af kyllinger vækker stærk modstand i Danmark. - Foto: Polfoto
Forslaget om klorrens af kyllinger vækker stærk modstand i Danmark. - Foto: Polfoto
Lyt til artiklen

Dyp nyslagtede kyllinger i klor. For at komme salmonella i fjerkræ til livs foreslår EU-kommissionen muligheden for at bruge klor til desinficere dyrene. Målet er at slå bakterier ihjel. Direkte ulækkert Men den danske forbrugerminister, Henriette Kjær (K), afviser. »Det lyder som en rigtig dårlig idé. Det er problematisk både på grund af fødevaresikkerhed, sundhedsmæssigt og omkring dyrevelfærden, hvis man dypper kyllinger i klor. Jeg synes, det er direkte ulækkert«, siger Henriette Kjær. Kemisk problem De danske myndigheder advarer mod ideen: »Vi skaber et kemisk problem i stedet for et salmonellaproblem, hvis vi begynder at svinge kemidåsen for meget. Der er ingen fremtid i at bruge klor«, siger Henrik G. Jensen, vicedirektør i Fødevarestyrelsen. Rester af klor Kun 1,4 procent af de danske kyllingebesætninger indeholder salmonella, fordi Danmark i 1990'erne satte fokus på problemet. Allerede dengang undersøgte Fødevarestyrelsen muligheden for at bruge klor eller fosfater, men valgte det fra af sundhedsmæssige årsager. Klor bruges blandt andet til at gøre rent og desinficere. Men ifølge Fødevarestyrelsen er det ikke videnskabeligt fastslået, hvor effektivt klor faktisk er. Til gengæld er man sikker på, at det ikke er muligt at undgå rester af klor i kyllingerne. Risiko for sygdom »Der er tidligere fundet rester af klor i importerede kyllinger. Og hvis vi ikke sænker niveauet af salmonella væsentligt, så kan man endda stadigvæk blive syg af det«, siger bromatolog Gitte Gross fra Forbrugerrådet. Talsmanden for kommissæren for fødevaresikkerhed, Markos Kyprianou, understreger, at udspillet ikke vil blive gennemført, hvis der er modvilje blandt medlemsstaterne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her