Miljøagentur dumper dansk klimaindsats

Lyt til artiklen

Danmark får i en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur dumpekarakter for sin indsats med at nedbringe CO2-udslippet. Det Europæiske Miljøagentur kontrollerer hvert år, om EU nærmer sig det fælles mål om i 2008-2012 at have nedsat CO2-udslippet med otte procent i forhold til 1990-udledningen. Danmark får det største underskud i 2010 - tæt fulgt af lande som Italien, Portugal og Spanien, skriver Ingeniøren. »De fire lande var ikke på sporet i 2002 og forudsiger heller ikke at kunne nå deres mål med en kombination af yderligere hjemlige politiske tiltag samt brug af Kyoto-mekanismerne«, hedder det i rapporten fra Miljøagenturet. Ifølge rapporten vil Danmark i 2010 udlede 31,3 procent mere drivhusgas, end vi har forpligtet os til, også når man tager regeringens initiativer for at nedbringe udslippet med i regnestykket. Auken er bekymret Tidligere miljø- og energiminister Svend Auken (S) finder tallene dybt foruroligende. »Hvis vi skal overholde Kyoto-målene, må Danmark seriøst i gang nu. Ellers ender det med, at man må tvinge danske virksomheder og skatteydere til at betale gigantiske beløb for sidste øjebliks-projekter i udlandet«, siger Auken til Ingeniøren.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her