Det er en god ide at indføre hjælp til lektier som et tilbud i skolefritidsordningen for på den måde at styrke børnenes læsefærdigheder. Det mener Danmarks Lærerforening. Forslaget kommer fra professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, efter at en aktuel PISA-rapport har sat fokus på, at det står skralt til med københavnske børns læsefærdigheder, og at især de tosprogede er hårdt ramt. Niels Egelund ønsker et opgør med den megen lektielæsning hjemme, som det danske skolesystem pålægger børnene. Han mener, at når børnene alligevel er på skolen det meste af eftermiddagen kan tiden udnyttes til specialundervisning og til undervisning i dansk som andetsprog. Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen støtter forslaget.
Lærere opfordrer til lektielæsning i SFOen
Lyt til artiklen