Rigspolitiet fortsætter med at finde danskere, der er meldt savnede af venner og familie, i live i de katastroferamte områder i Syd- og Østasien. I dag har politiet fundet frem til en 57-årig mand bosat i Thailand og en 34-årig mand, der normalt bor i Sri Lanka. Dermed er listen over savnede, der tidligere har indeholdt over 300 danskere, nu kun 42 navne lang. Blev fundet på overvågningsbilleder Som flere andre af de fundne, har begge de to mænd formodentlig ikke være klar over, at de var meldt savnet. I sagen om den 57-årige mand, der er bosat i Thailand, var det bankoplysninger, som førte til en afklaring. Det viste sig, at der var overført penge efter flodbølgens hærgen fra Danmark og til en thailandsk bank. En dansk politimands studier af den thailandske banks overvågningsbilleder viste, at manden har hævet penge efter katastrofen. Mandens thailandske hustru har fortalt, at han er på rejse i landet. Fløj til Danmark efter nytår I forbindelse med efterforskningen af den savnede 34-årig, opsøgte en politimand på Sri Lanka mandens naboer, der kunne fortælle, at han formentlig var rejst hjem til Danmark kort efter nytår. Og her har mandens moder fortalt politiet, at hun hentede ham i lufthavnen. Det officielle antal danske omkomne er fortsat otte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























