De københavnske skoleelevers mangel på kunnen har sendt de københavnske politikere på skolebænken. Både Venstre og Socialdemokraterne sidder og skriver flittigt på reformforslag, som skal imødegå de dårlige karakterer i den særlige PISA-undersøgelse. To milliarder ekstra Venstres gruppeformand Pia Allerslev har løftet en stor, økonomisk flig af partiets samlede forslag, som offentliggøres i begyndelsen af næste uge, ved at love op til to milliarder kroner ekstra til skolerne. »En del af pengene skal gå til vedligeholdelse og efteruddannelse af lærerne, men mange af forslagene behøver ikke at koste penge. For eksempel at indføre mere disciplin i klasserne«, siger hun. Partiet har dog endnu ikke et færdigt regnestykke på brugen af de to milliarder. Overbud Partiets tilbud er af de andre partier på Københavns Rådhus blevet betegnet som overbud, selv om Socialdemokratiets skoleordfører Jakob Hougaard godt vil være med til at bruge flere penge på skolerne. »Men Venstre vil jo bruge to milliarder kroner, som stammer fra salget af Københavns Energi. Det er jo penge, man kun kan bruge én gang, og her vil vi hellere lægge det ind i budgetterne som en varig styrkelse af skolerne«, siger Hougaard. Socialdemokraterne koncentrerer sig i sit reformforslag, som også først er færdigt efter weekenden, blandt andet om en bedre social og sproglig fordeling af skoleeleverne, større vægt på efteruddannelse og mere fokus på ledelsen på den enkelte skole.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























