Flere ældre indvandrere på plejehjem

Lyt til artiklen

En stor gruppe ældre indvandrere vil i de kommende år flytte ind på plejehjemmene. Et flertal af gamle fra de etniske minoriteter er parat til at bryde traditionen med at blive passet af familien og i stedet bruge den danske ældrepleje. Samtidig vokser antallet af ældre fra ikkevestlige lande dramatisk de næste 10-15 år. »De ældre etniske minoriteter er en tikkende bombe under plejesystemet«, siger integrationskonsulent Nahit Garcevic, der har lavet flere undersøgelser blandt ældre indvandrere i Vejle Kommune. KL forventer tredobling Der er i dag omkring 9.000 indvandrere over 65 år i Danmark. Men Kommunernes Landsforening venter en tredobling af det tal over de næste 15 år. Mange af dem har været 30 år i Danmark. Alligevel taler de så dårligt dansk, at de ikke kan snakke med personalet på plejehjemmene eller i hjemmeplejen. Samtidig skal plejehjemmene nu også til at tage hensyn til de ældre indvandreres madvaner, helligdage og andre kulturforskelle. »Tidligere var det en opgave for familien - ikke for det danske samfund - at passe familiens ældre. Sådan er det ikke længere. Den stigende forandring og integration af deres børn er også ved at blive til forældrenes forandring«, siger konsulent Steen Lee Mortensen, Århus Kommune, hvor antallet af ældre indvandrere fordobles fra 1.200 til 2.500 på ti år. I orden at kommunen står for pasning Han er daglig leder af Danmarks eneste videnscenter for ældre indvandrere og har netop afleveret en ny rapport til byrådet i Århus. Den viser, at flertallet af ældre indvandrere i 1999 mente, at de burde passes af familien. Men det har på meget få år ændret sig. Nu siger de fleste, at det er i orden, at de bliver passet af kommunen. »Det er en udvikling, som er værd at være opmærksom på. Ikke bare for en stor kommune som Århus, men for alle landets kommuner«, siger Steen Lee Mortensen. KL: Vi har informeret I Kommunernes Landsforening har man forudset problemet med det stærkt stigende antal ældre indvandrere, understreger integrationschef Birgit Hedegaard. »Vi har jo ikke så mange ældre indvandrere endnu, og arbejdet er godt i gang. Vi har blandt andet udgivet en pjece, som fortæller kommunerne, hvad de skal gøre«, siger hun. Pjecen opfordrer blandt andet kommunerne til at ansætte tosprogede medarbejdere. Konsulent er ikke optimistisk Integrationskonsulent Nahit Garcevic er ikke helt så optimistisk: »Der er ikke ret mange kommuner, der seriøst prøver at gøre noget ved det her. Det drejer sig om Vejle, Århus og en håndfuld mere. Alle andre steder er man kun nået til det stadium, hvor man taler om det«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her