Storm afslører huller i hovedstadens beredskab

Lyt til artiklen

Hvis København bliver ramt af en omfattende katastrofe, har byen et stort hul i evakueringsplanerne. Sådan lyder meldingen fra Københavns Politi, efter at busserne i hovedstadsområdet indstillede kørslen lørdag aften i tre timer på grund af den stærke storm. HUR's buschauffører og selskabernes driftsledere skønnede, at det var for farligt at køre på vejene. Problem i katastrofesituation Og da ingen kan tvinge chaufførerne til at køre, hvis der er fare for deres liv, har byen et transportproblem ved en større evakuering, mener politidirektør i København Hanne Bech Hansen. »Det er klart, at når vi har en egentlig katastrofesituation, så har vi et problem. Ved for eksempel terror eller en ulykke på Barsebäck ville vi i politiet kunne beslaglægge busser, men ikke have nogen til at køre dem. Så der er vi opmærksomme på, at der er et hul«, siger Hanne Bech Hansen. Hun mener, at der skal findes personalegrupper, som vil og kan køre busserne i sådan en situation. Det kunne eksempelvis være forsvaret eller politiet selv. 4.000 mennesker strandede i København Lørdag aften var omkring 4000 mennesker strandede i København på grund af den manglende buskørsel - en situation, der ikke var nødvendig, mener Hanne Bech Hansen. Hun peger på, at HUR skulle have benyttet den plads i politiets kommandocentral, som de lige som DSB har haft siden orkanen i 1999. »Vi har aldrig oplevet før, at buschaufførerne ikke ville køre. Nok var det farligt, men vi ville nok have skønnet, at det var forsvarligt, at de kørte. Det ville de nok også have ment, hvis de havde brugt pladsen hos politiet til at danne sig bedre overblik«, siger hun. HUR forsvarer beslutning Politiet, der selv skulle have indkaldt HUR til kommandocentralen, undlod imidlertid. Hanne Bech Hansen har ikke nogen forklaring på hvorfor, men siger, at »det er en skam, det ikke skete«. HUR's trafikdirektør Johannes Sloth mener, at det var en rigtig beslutning, at busserne af hensyn til sikkerheden holdt stille i nogle timer lørdag. »Jeg fik meldinger om, at dobbeltdækkerbusserne ikke var stabile mere, og en chauffør havde fået et skilt gennem frontruden. Så der var helt givet nogen, der ikke kunne fortsætte med at køre«, siger han. HUR vil i løbet af ugen diskutere, om selskabet skal have andre procedurer i ekstreme situationer som lørdagens storm.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her