Europa i gang igen efter stormen

Et træ er faldet ned over en bil ved Malmøs lufthavn Sturup. - Foto: AP
Et træ er faldet ned over en bil ved Malmøs lufthavn Sturup. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Weekendens storm, som i Danmark regnes for den værste siden orkanen i 1999, løjer af, men den efterlader sig et spor af ødelæggelser gennem hele Europa. Tusindvis af husstande i hovedstadsområdet, og Himmerland er til morgen fortsat uden strøm. 3.000-4.000 har haft stearinlys på morgenbordene i Himmerland, mens cirka 12.500 husstande i hovedstadsområdet er uden strøm. I alt blev 37.000 husstande i hovedstadsområdet ramt af strømsvigt i weekenden. Let forhøjet vandstand Omkring Limfjorden er vandstanden fortsat lettere forhøjet både i Skive, Løgstør og Thisted. Men ellers forløber trafikken på veje, skinner og i farvandene stort set normalt her til morgen. Sverige uden strøm Også det sydlige Sverige er fortsat ramt. Over 200.000 husstande er uden strøm til morgen, og der er fortsat store problemer med trafikken, hvor flere togstrækninger er delvis lukket, blandt andet strækningen mellem Malmø og Stockholm. I alt kostede weekendens storm fire menneskeliv herhjemme, mens syv omkom i Sverige. Tre døde i England, hvor kysten også var ramt af oversvømmelser. I den nordlige by Carlisle er 70.000 uden strøm, og flere tusind er så hårdt ramt af oversvømmelserne, at beboerne har måttet genhuses. Over en million uden strøm i Letland Også i de baltiske lande er blevet ramt af oversvømmelser, og tusindvis af huse er uden strøm. Værst var det i Letland, hvor 60 procent af de 2,4 millioner indbyggere ikke havde strøm. I St. Peterburg i Rusland blev flere undergrundstationer lukket af frygt for oversvømmelser og på den anden side af vores sydlige grænse i den tyske delstat Schleswig-Holstein var broer lukket og færger og tog aflyst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her