Kommunerne frygter, at de kommer til at tabe penge på statens overtagelse af skatteopgaverne i forbindelse med kommunalreformen. De mener blandt andet, at staten har sat deres udgifter på at drive de fælleskommunale skattecentre alt for højt, så staten skal have for mange penge for at overtage opgaverne. Og så forlanger kommunerne deres ekstraordinære udgifter dækket for etableringen af de nye fælleskommunale skattecentre, der blev indført efter 2003. 'Staten skal lytte' Høje-Tåstrups borgmester, Anders Bak (S), siger: »Det er vigtigt, at staten nu viser lydhørhed, for alle parter kan vist blive enige om, at hvis vi opnår en god model for statens overtagelse af skatteområdet, så vil det have en positiv effekt for de efterfølgende områder i strukturreformen, hvor der også knytter sig økonomisk usikkerhed i forbindelse med opgaveflytningen«, siger han.
KL ruster sig til opgør om skatteforvaltninger
Lyt til artiklen