Et brev med et mistænkeligt hvidt pulver fik her til formiddag politiet til at afspærre hele Christiansborg i et par timer. Brevet blev modtaget i Statsministeriet klokken 10.44, og ved åbning blev det konstateret, at det indeholdt et hvidt pulver. Det er uklart, om den ansatte i Statsministeriet, der opdagede pulveret ved åbning af et brev, selv har været i kontakt med pulveret. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opholder sig i embedsboligen Marienborg nord for København og er således ikke blevet påvirket af det mistænkelige brev. Statsministeriet ligger i en fløj af Christiansborg Slot, og kort før middag blev hele Christiansborg derfor afspærret, mens husets ventilationsanlæg blev sat i stå. Ansatte og politikere fik besked på at holde sig inden døre og lukke vinduerne. Ved 14-tiden ophævede politiet afspærringen af hovedindgangen, og det blev igen muligt at komme ind og ud af bygningen. Eksperter fra Beredskabsstyrelsen er i færd med at vurdere pulveret. Hvis de ikke på stedet kan afgøre, om det er farligt eller ej, skal pulveret undersøges et andet sted. Først forlød det fra politiet, at alle, der opholdt sig på Christiansborg skulle registreres, men den plan opgav politiet i løbet af et par timer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen