Bendtsen afviser K-kritik af kirkeminister

Lyt til artiklen

Den konservative partiformand, økonomiminister Bendt Bendtsen, afviser sine egne partifællers kritik af kirkeminister Tove Fergo (V). Opbakningen kommer, efter at den Konservative kirkeordfører og gruppeformand Knud Erik Kirkegaard og folketingskandidat Per Ørum har skabt tvivl om partiets opbakning til kirkeministeren. »Der skal være højt til loftet, når det gælder kommentarer til den daglige politiske dagsorden. Men jeg skal i den aktuelle anledning understrege, at vi konservative bakker op om hele regeringen - det gælder alle ministre og selvfølgelig også kirkeministeren«, siger Bendt Bendtsen. Konservativ kirkeminister Knud Erik Kierkegaard og Per Ørum har ellers over for Kristeligt Dagblad antydet, at det er tid til en konservativ kirkeminister, som kan samle Folketingets partier til et kompromis om folkekirken efter næste valg. »Tove Fergo kan ganske enkelt ikke længere samle parterne i kirken, sådan som der er brug for. Derfor vil vi som konservative gerne tage ansvaret for at skabe en løsning, der kan bringe folkekirken videre. Det kan vi gøre, hvis vi får Kirkeministeriet,« siger Per Ørum til Ritzau. Per Ørum Jørgensen er ikke alene med sin kritik. Det Konservative Folkepartis nuværende kirkeordfører, Knud Erik Kirkegaard, er også grundigt træt af de seneste års turbulens og uro, når debatten har handlet om folkekirken. »I Det Konservative Folkeparti finder vi situationen foruroligende. Vi ønsker at samle alle gode interesser og hensigter for fremtidens folkekirke i et nationalt kompromis på det kirkepolitiske område,« skriver han sammen med Per Ørum Jørgensen i en kronik i Kristeligt Dagblad. Knud Erik Kierkegaard afviser dog, at han skulle have anfægtet Tove Fergos kompetence.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her