Folketinget har mindet ofrene for flodbølgekatastrofen i Sydøstasien med to minutters stilhed. »Jeg vil gerne på Folketingets vegne udtrykke min dybeste medfølelse for de mennesker, der er berørt af tragedien. Det gælder dem, der har overlevet naturkatastrofen, og dem der har mistet familiemedlemmer og pårørende eller fortsat lever i uvished om deres pårørendes skæbne«, sagde Folketingets formand, Christian Mejdahl, ved tingets åbning efter jule- og nytårsferie. Folketingsmedlemmer og ministre, der for de flestes vedkommende var i mørkt tøj, hørte Christian Mejdahl beskrive flodbølgen som »en naturkatastrofe af hidtil usete dimensioner«.
Folketinget mindes katastrofeofre
Lyt til artiklen