Pårørende inviteres til mindehøjtidelighed i Thailand

Der arbejdes i øjeblikket på højtryk for at identificere hundredevis af omkomne turister. - Foto: AP
Der arbejdes i øjeblikket på højtryk for at identificere hundredevis af omkomne turister. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Arbejdet med at identificere de 52 savnede i Thailand efter flodbølge-katastrofen kan tage måneder og der kan være savnede som aldrig vil blive fundet, erkendte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i dag på et ekstraordinært pressemøde. Han sagde, at en mindehøjtidelighed for de omkomne vil komme tidligst i april, og at den skal foregå i Thailand. Fogh til Thailand Statsministeren vil selv tage derover til den officielle, danske mindehøjtidelighed og staten vil sørge for, at de pårørende til savnede som ikke er fundet, også kan komme derover på det offentliges regning. Mindehøjtideligheden rettes primært mod pårørende til danskere, som forsvandt ved flodbølgen, og derfor ikke kan identificeres og bisættes i Danmark. »Selv om mindehøjtideligheden først vil rettes mod denne gruppe, vil det også være åbent for pårørende til omkomne, som er bragt til Danmark,« sagde Anders Fogh Rasmussen. Mindehøjtideligheden bør ifølge statsministeren foregå på det sted i Thailand, hvor flest danskere omkom ved flodbølgen. Syv danskere er registreret som omkomne, mens 52 savnes. Rigspolitiet har udsendt 23 danske politibetjente, retsmedicinere og tandlæger, som er med til at identificere ofrene i Thailand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her