Beckham på Østerbro for at støtte Unicef

David Beckham fotograferet mandag under besøget i Unicef Danmarks afdeling på Østerbro. - Foto: AP
David Beckham fotograferet mandag under besøget i Unicef Danmarks afdeling på Østerbro. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En af verdens mest ombejlede stjerner, den engelske fodboldspiller David Beckham, har, uden den store opmærksomhed, været et smut i København. Ude i Unicefs bygninger på Østerbro var Real Madrid-spilleren i al ubemærkethed mandag på en kort visit i egenskab af Unicef-ambassadør. Beckham skulle optage en sekvens, som skal bruges i en tv-reklame til fordel for de børn, som er ofre for flodbølgen i Sydasien. Har brug for mange støtte-kroner Unicef har brug for over 800 millioner kr., der skal sikre humanitær hjælp i de næste seks måneder til de 1,5 millioner børn, som er ramt af katastrofen. »Jeg er, som alle andre, dybt berørt af katastrofen. Folk har været meget gavmilde, og det er vigtigt, at de fortsætter med at donere penge til organisationer som Unicef,« sagde Beckham ved besøget på Østerbro. En af Unicefs højeste prioriteter er at få børnene, som er ramt af katastrofen, til at komme over oplevelsen ved så hurtigt som muligt at komme tilbage til en normal hverdag med skolegang, sport og leg. Skal fokusere på sport Beckham skal i sit Unicef-arbejde have særlig fokus på 'Sports for Development'-programmet, som inddrager sport, som et vigtigt redskab til at forbedre livsvilkårene for børn, der er ramt af sygdom, fattigdom og regionale konflikter. David Beckham slutter sig som ambassadør til en lang række af kendte inden for underholdningsbranchen, heriblandt Robbie Williams, Roger Moore, Susan Sarandon og Mia Farrow.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her