Et tysk-dansk hold af retsmedicinere på Sri Lanka har identificeret en af de mange omkomne på øen som dansk. Det drejer sig om en 22-årig pige fra Skive, som dermed er det ottende danske offer for de flodbølger, der ramte Syd- og Østasien. Hun var på ferie med sine forældre, da flodbølgerne 2. juledag skyllede ind over øen. Samtidig er det danske rigspoliti kommet i kontakt med fem andre danskere, som indtil i dag har stået på listen over savnede. Dermed er listen over forsvundne nede på 46. Svært at identificere ligene Retmedicinerne, der fandt pigen, er en del af et af de såkaldte DVI-teams (Disaster Victim Identification-team), som er sendt til de ramte område fra hele verden for at sætte navn og nationalitet på de mange lig. Det er ikke nogen nem opgave, og derfor er det endnu uklart, hvor mange danskere og andre udlændinge, der har mistet livet. Meldt savnet uden grund Rigspolitiet har igen måttet nedjustere antallet af savnede danskere, fordi personer, der ellers er meldt savnede af pårørende eller venner, har vist sig at være i god behold. Tirsdag faldt antallet til 52 og nu til 46. Det skyldes ifølge politiet enten, at personen først nu har kontaktet pårørende, eller at rigspolitiet selv har fundet personen i Thailand. Fælles for begge tilfælde er, at den savnede ikke har tænkt den tanke, at nogle skulle være urolige for deres skæbne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























