Krav om valgtransport til irakere

Lyt til artiklen

Staten bør gå ind og finansiere transportudgifterne for de mange tusinde herboende irakere, der i to omgange skal rejse til København for først at registrere sig som vælgere og derefter deltage i selve valget til den midlertidige nationalforsamling i Irak den 30. januar. Det mener en samlet opposition til venstre for regeringen bestående af Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten. Flere valgsteder Partierne foreslår, at regeringen alternativt undersøger mulighederne for at etablere mere end ét valgsted i landet, så irakerne slipper for at bruge uforholdsmæssig meget tid og penge på at udfolde deres demokratiske rettigheder. Dermed bakker de op om de hundredevis af irakere, der tirsdag protesterede over forholdene på et valgmøde i København arrangeret af International Organization for Migration (IOM), som skal organisere valget for eksilirakere i Danmark og 13 andre lande. Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) kalder valgforberedelserne herhjemme for 'unødigt restriktive'. »Regeringen har brugt meget tid på at sige, at nu drejer det sig om at lave demokrati i Irak. Så skal man altså også finde en rimelig og smidig løsning, så valget bliver repræsentativt, og vi må fra Danmark yde, hvad vi kan til det irakiske demokrati«, siger Niels Helveg Petersen til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her