En næsten fire år gammel drabssag er tilsyneladende ved at blive opklaret i Kolding. Da en 21-årig kvinde i marts 2001 blev fundet død, troede politiet, at der var tale om et selvmord. Men i julen blev kvindens daværende samlever anholdt og sigtet for manddrab. Familie orienteret I Kolding Politi har vicekriminalinspektør Ove Brix Therkildsen nu besluttet for første gang at orientere offentligheden om sagen. Den sigtede blev i går fremstillet i et retsmøde, hvor fængslingen blev forlænget til 1. februar. At sagen har været skjult i flere dage skyldes, at politiet skulle ud og underrette offerets familie om den dramatiske udvikling, oplyser Ove Brix Therkildsen. Blev anholdt i fængsel Han vil ikke nærmere ind på typen af oplysninger, som fuldstændig ændrede billedet af, hvad der var sket i lejligheden i marts 2001. Den sigtede blev anholdt 23. december i et fængsel, hvor han var i færd med at afsone en dom. Politiet vil ikke røbe, om manden nægter eller erkender sig skyldig i sigtelsen.
Ung kvindes selvmord er nu en drabsag
Lyt til artiklen