Op mod 60.000 husstande var sent lørdag aften uden strøm som følge af den voldsomme storm. Værst så det ud i Himmerland, hvor 40.000-50.000 husstande var ramt af strømafbrydelse. »Det er først og fremmest træer, som er væltet ned over ledninger. Det går meget langsomt fremad - det er mørkt, det blæser og det er meget besværligt«, fortæller teknisk direktør hos Himmerlands Elforsyning (HEF) Leif Juul Jørgensen til Ritzau. I det sydlige Sjælland, på Stevns og på Vestlolland var omkring 8500 kunder uden strøm på grund af nedfaldne højspændingsledninger, mens 12.500 NESA-kunder i hovedstadsområdet og Nordsjælland var uden strøm som følge af stormskader. Flere steder forventede man stadig mange meldinger om strømafbrydelser i løbet af natten og søndagen, mens genopretningen vil gå hurtigere, når først det er lyst.
Op mod 60.000 husstande uden strøm
Lyt til artiklen