Retsmedicinere, tandlæger og politifolk fra Skandinavien og mange andre lande haft travlt med at registrere de mange døde efter flodbølgen på den thailandske ferieø Phuket. Opgaven viser sig nu at være langt vanskeligere end først antaget. Tvivl om identitet De thailandske myndigheder er nemlig kommet i tvivl om den nationale identitet for 2.184 af de omkomne personer i forbindelse med flodbølgekatastrofen, skriver nyhedsbureauet AFP. Det erkender den thailandske indenrigsminister efter at mere grundige undersøgelser af ligene har sat spørgsmålstegn af de første rent visuelle undersøgelser. Lørdag var det kun 211 af de omkomne, hvor man var i tvivl om den nationale identitet. Den store ændring i tallet forklares delvist med, at hele situationen omkring identifikationen af ligene har været præget af forvirring og hastværk. Det totale dødstal i Thailand er uændret på 5.305. De thailandske myndigheder mener, at 1.792 af de døde er thailændere og 1.329 udlændinge, mens der altså hersker tvivl om den nationale identitet for de sidste 2.184 personers vedkomne. 57 danskere savnes Tallet på savnede personer, der opholdt sig i Thailand, de flodbølgen ramte, er på 3.445. Heraf er de 2.322 thailændere og 1.123 udlændinge. 57 danskere savnes fortsat efter katastrofen. De fleste frygtes omkommet i Thailand.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce