Danskerne kører stadig længere efter jobbet

Næsten halvdelen af den danske arbejdsstyrke pendler nu på job i en anden kommune end den, de bor i - en stigning på mere end 20 procent på under 10 år. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. I 2003 kørte 1,23 millioner danskere over en kommunegrænse for at komme til deres job. I 1994 var tallet 1,01 million. »Stigningen er markant, også internationalt set«, siger forsker Ninette Pilegaard fra Danmarks Transportforskning. Længere pendling Der er ikke blot flere personer, der pendler - den enkelte pendler kører også gennemsnitlig længere. Eksperter og miljøfolk er bekymrede, fordi langt hovedparten af stigningen udgøres af pendlere i biler. Konsulentfirmaet Cowi har i en rapport konkluderet, at bilkøer omkring hovedstadsområdet giver forsinkelser på tilsammen 100.000 timer i døgnet og koster samfundet 5,5 milliarder kroner om året. Miljøorganisationer som Det Økologiske Råd og NOAH advarer især mod partikelforureningen fra det stigende antal biler. De fremhæver, at benzinen er blevet billigere og befordringsfradraget udvidet - senest ved nytår 2004 for pendlere fra udkantskommuner. NOAH: Afskaf fradrag »Befordringsfradraget for bilkørsel burde afskaffes gradvis som i Holland«, siger Ivan Lund Pedersen fra NOAH. Men det er helt forkert, mener Dansk Industri (DI), der peger på, at befordringsfradraget gavner beskæftigelsen og mobiliteten på arbejdsmarkedet. Det giver folk incitament til at køre langt efter det helt rigtige arbejde - og hjælper dermed virksomhederne til at finde de helt rigtige medarbejdere. »Den kollektive trafik skal selvfølgelig effektiviseres, men ikke alle bor og arbejder et sted, hvor det er smart for dem at køre i tog og bus. Så man skal ikke diskriminere bilisterne, men også skabe bedre vilkår for dem«, siger Jens Henild, trafikpolitisk chef i DI, der ligesom regeringen er glad for udviklingen i pendlertallene. Balancen kan tippe Ifølge Ninette Pilegaard fra Danmarks Transportforskning overstiger fordelene ved pendlingen stadig ulemperne ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. »Men bliver der trafiktrængsel som i nogle udenlandske storbyer eller markante miljøproblemer, kan balancen tippe«, siger Pilegaard. Regeringen erkender trængselsproblemet og har det som et af de fire hovedindsatsområder i sin trafikinvesteringsplan.