Dansk Røde Kors og den danske afdeling af Læger Uden Grænser mangler ikke folk med specialviden, som kan sendes ud til katastrofeområderne i Sydøstasien. Socialdemokraterne har ellers tidligere i dag opfordret regeringen til enten at afsætte en særlig pengepulje for arbejdsløse eller til at lempe på dagpengereglerne, så arbejdsløse undgår at miste deres ret til understøttelse, hvis de udsendes som frivillige. Svaret fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) lyder, at han erklærer sig enig i, at de arbejdsløse eksperter skal have mulighed for at komme på banen. Mangler ikke folk Men nødhjælpsorganisationerne har slet ikke brug for den hjælp. »Vi har de folk, vi skal bruge derude«, fortæller informationsmedarbejder i Læger Uden Grænser, Søren Rugholt. »Til en katastrofe af dette omfang sender vi kun de mest erfarne folk af sted - folk, som vi ved, kan stå distancen. Alle vores folk skal lade sig registrere og igennem en procedure - en screening - inden de kan kommer ud. Og personer, som ikke allerede er i vores system, tror jeg slet ikke vil kunne nå at komme af sted til Sydøstasien«. Send hellere penge Også hos Dansk Røde Kors siger man nej tak til flere hjælpende hænder og uddannede hoveder. Så hellere kolde kontanter. »Hvert andet opkald vi får i denne tid er fra folk, som gerne vil hjælpe«, fortæller informationsmedarbejder Ulrik Jørgensen. »Så sent som i går ringede to unge fyre, som gerne ville af sted. 'Vi er arbejdsløse - sidder bare herhjemme og laver ikke noget'. Og så er det en kedelig besked at give dem, men det bedste, de kan gøre, er at sende penge og så måske ringe igen om et par måneder«. Alle skal gennem et kursus Ulrik Jørgensen forklarer, at Dansk Røde Kors slet ikke sender frivillige ud. De bliver kun brugt til opgaver herhjemme. I stedet har organisationen 300 personer, som står klar til at rykke ud. Alle er folk, som har været gennem et kursus, og som bliver lønnet af organisationen, hvis de sendes af sted.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























