KL foreslår fleksibel hjemmehjælp

Hjemmehjælpen kan gøres mere fleksibel, hvis kommunerne får friere hænder til at organisere den. Derfor vil Kommunernes Landsforening foreslå, at et par kommuner får lov til at køre forsøg med andre måder at tilrettelægge deres hjemmehjælp på. »Jeg vil tage initiativ til et møde med socialministeren, hvor vi kan samle op på erfaringerne med hjemmehjælpen. Der er nogle bureaukratiske systemer, som trænger til at blive set efter«, siger formand for socialudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), borgmester i Horsens, Vagn Ry Nielsen (S). »Og så vil jeg foreslå sådan et par projekter. Horsens vil gerne lægge kommune til«. Efterlyser fleksibilitet En ny rapport fra Ældre Sagen om hjemmehjælp dokumenterer, at både de ældre og hjemmehjælperne selv efterlyser mere fleksibilitet i hjemmehjælpen, ikke mindst i form af tid til omsorg og nærvær. Samtidig efterlyser især de ældre, at hjælpen organiseres, så der bliver færre forskellige ansigter omkring dem. »Det med de mange forskellige hjælpere skal vi anstrenge os på at gøre lidt bedre«, siger Vagn Ry Nielsen. »Men det hjælper ikke, at der er indført krav om, at besøg som erstatning for en syg hjemmehjælper skal leveres inden for samme døgn. Det er med til at gøre det svært at organisere hjælpen i små team, som Ældre Sagen foreslår«. Først og fremmest skyder udvalgsformanden dog på de regler, som ned i detaljer specificerer de forskellige ydelser til de ældre og beskriver kvalitetsstandarder. Reglerne er indført i forbindelse med, at kommunerne fik pligt til at tilbyde frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp. »For ikke at gøre noget forkert, gør hjemmehjælperne det, de skal, og så er der ikke tid til mere. Hvis medarbejderne fik større frihed til selv at tilrettelægge arbejdet sammen med de ældre, ville vi både få mere tilfredse ældre og mindre stressede medarbejdere«, siger Vagn Ry Nielsen. Stressende arbejde I Forbundet af Offentligt Ansatte kender formanden for social- og sundhedssektoren Karen Stæhr problemet med minut- og stregkodetyranni, som det beskrives i rapporten fra Ældre Sagen. »Tiden er for knap, og det gør arbejdet stressende. Hvis man kan passe børn uden faste minuttal og stregkoder for hver enkelt ydelse, kan man vel også passe ældre mennesker uden«, siger Karen Stæhr. »Men jeg tror ikke, vi kan organisere os ud af det. Hvis hjemmehjælpen skal være optimal, kræver det flere ressourcer«. I Ældre Sagen modtages forslaget om forsøg med mere fleksible former for hjemmehjælp positivt - på én betingelse: »Det må ikke gå ud over de ældres rettigheder«, siger chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo. »Men hvis det handler om en mere helhedspræget hjemmehjælp, vil vi se på det med interesse. Vi er enige i, at det er gået for vidt med kvalitetsstandarder, hvor man i detaljer beskriver, hvordan man skal vende en karklud«. Minuttyranni Socialminister Eva Kjer Hansen (V) mener, at minuttal og stregkoder kan være nødvendige som styringsredskaber i hjemmeplejen, fordi ledelsen i kommunen skal vide, hvor lang tid en hjemmehjælper skal bruge på at gøre sit arbejde. »Men hvis der foregår noget, som med rimelighed kan kaldes 'minuttyranni', må det være udtryk for, at kommunerne tilrettelægger ældreplejen for stift og ufleksibelt«, hedder det i en skriftlig kommentar fra den sygemeldte minister. Samtidig erklærer hun sig åben over for tanken om forsøg: »Jeg glæder mig til at se et konkret forslag fra KL«, skriver ministeren.