Socialdemokraterne kritiserer, at Danmark ikke sender nødhjælp og udstyr til katastrofeområdet i Sydøstasien. Samtidig kræver partiet, at regeringen øjeblikkeligt gør en ekstra indsats for at hjælpe danskere, der er indlagt på hospitaler under elendige forhold, skriver Jyllands-Posten. Mandskab og udstyr »Vi har masser af ressourcer, som kunne aktiveres«, siger Socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører, Jeppe Kofod. Han påpeger, at forsvaret og det civile beredskab råder over betydelige mængder udstyr og mandskab, der hurtigt vil kunne sættes ind. Haarder: Politisk plat Men udviklingsminister Bertel Haarder (V) afviser kritikken som politisk plat: »Det er kedeligt, at valgrygter skal ødelægge nationalt sammenhold om en så vigtig opgave«, siger han.
S kritiserer VK's nødhjælpspakke til katastrofe
Lyt til artiklen