Mogens Lykketoft (S) lover 50 procent af sine ministerposter besat af kvinder i tilfælde af en valgsejr. Men forslaget møder overraskende kvindelig modstand. Det er den radikale leder, Marianne Jelved, som trækker i håndbremsen. Lykketoft bør ikke sige skal. Kvalifikationer »Det er fint at have det som en målsætning«, siger Jelved, men længere mener hun ikke, at Mogens Lykketoft skal gå: »Nej, det kunne jo være, at kvinderne var så dygtige, at de kunne fylde mere end halvdelen af regeringen. Måske 60 procent«, lyder det fra Jelved, som dermed også får sagt, at det i sidste ende er kvalifikationerne, der skal bestemme. Hun roser Lykketoft for at sætte fokus på ligestillingen og tilføjer, at det bestemt også er et emne, de radikale har været og er meget optaget af. Spansk inspiration Mogens Lykketofts løfte er en kopi af den nuværende spanske socialdemokratiske regering, som trådte til i foråret og overraskede det meste af Sydeuropa med sin ligestilling. Og netop det, at Spanien er længere fremme med ligestillingen på dette punkt, får Socialdemokraternes ordfører for ligestilling, Mette Frederiksen, til at råbe på handling: »Det siger da sig selv, at vi i 2005 skal have en regering med lige mange kvinder og mænd. Når et land som Spanien kan, så kan vi altså også. Kig på folketingsgrupperne hos os og de radikale. Der er masser af kvindelige talenter, så det bliver slet ikke noget problem«. Venstre: Typisk Lykketoft I den nuværende regering er der langt op til Lykketofts målsætning. Kun 6 ud af 19 ministre er kvinder. Flere behøver der sådan set heller ikke at være, mener Venstres ligestillingsordfører, Troels Lund Poulsen: »Det er typisk, at en talmand som Lykketoft stiller regler op for den slags. Det kan og bør man ikke. Det skal være kvalifikationerne, der tæller.«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























