Antallet af danskere, der er døde efter den gigantiske tsunami, der ramte flere kyststrækninger i Sydasien 2. Juledag, fortsætter med at stige. De thailandske myndigheder har ifølge nyhedsbureauet Reuters talt ti danskere blandt de 435 udlændinge, som er blevet dræbt i vandmasserne. Det danske udenrigsministerium har indtil videre opgjort tallet til seks døde. Fem i Thailand og én person i Sri Lanka. Derudover er yderligere 19 danskere meldt savnet. De døde er en 71-årig mand fra hovedstadsområdet, en 63-årig mand fra Aabenraa, en 10-årig dreng fra hovedstadsområdet, en 70-årig kvinde fra Hovedstadsområdet og en 59-årig mand bosat i udlandet samt en dansk hotelejer i Sri Lanka. Flere savnes Men med opgørelsen fra det thailandske myndigheder tyder meget på, at det samlede tal over døde bør sættes til 11. Listen viser, hvor mange udlændinge, der indtil videre er konstateret døde og hvilket land de kommer fra. Listen indeholder også en opgørelse med 84 døde, som man ikke kender nationaliteten på, men som har kaukasiske 'hvide' træk. Ifølge Jakain Hongsakul, der er chef for de thailandske katastrofemyndigheder, er 435 udlændinge fra 34 forskellige lande foreløbig registreret som døde. Siden katastrofen ramte Sydasien og Østafrika i søndags har det været frygtet, at flere danskere er omkommet. Mange er savnet, og situationen for op mod 300 danskere er usikker. Tvivl om tal Svenskere og nordmænd er endnu hårdere ramt, viser den thailandske opgørelse. 54 svenskere og 18 nordmænd er meldt omkommet, mens status er uvis for op mod 1.500 svenskere og 1.376 nordmænd. I Norge kan myndighederne indtil videre kun bekræfte, at 13 nordmænd er døde. »Vi må have identifikationen bekræftet, før vi kan gå ud med information. Det er tidligere sket, at der er blevet givet forkerte tal, og det vil vi undgå. Alligevel er der grund til at frygte, at antallet af døde nordmænd vil stige«, siger en talsmand fra det norske udenrigsministerium til det norske nyhedsbureau NTB.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























