Syvende danske dødsoffer fundet i Thailand

Redningsarbejdere har travlt på tropeøen Koh Phi Phi med at fjerne de døde. - Foto: Martin Lehmann
Redningsarbejdere har travlt på tropeøen Koh Phi Phi med at fjerne de døde. - Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

En 62-årig mand fra århusområdet er blevet fundet og identificeret som det syvende danske offer for flodbølgen i Asien. Seks af de omkomne opholdt sig i Thailand, mens den syvende omkom i Sri Lanka, oplyser udenrigsministeriet. Derudover er yderligere 24 er fortsat savnet, heraf 23 i Thailand og én i Sri Lanka. De frygtes alle omkommet. Børneklub blev skyllet væk Blandt de savnede danskere er to søskende på to og fem år samt et treårigt barn. De blev alle passet af rejseselskabet Star Tours såkaldte bamseklub på stranden i Khao Lak, da flodbølgen ramte stranden. Flere svenske øjenvidner har set, hvordan omkring 20 skandinaviske børn og deres guider blev taget af bølgerne. Salgsdirektør i Star Tour Stig Elling ønsker ikke at kommentere tragedien, men nøjes med at bekræfte, at der var en bamseklub i Khao Lak. Luftbro Alle rejseselskaber arbejder hårdt for at få nødstedte danskere hjem fra Thailand. På initiativ fra de skandinaviske regeringer har SAS oprettet en luftbro mellem Skandinavien og Thailand. SAS forventer i løbet af de kommende døgn at kunne flyve omkring 3.500 hjem til Sverige, Danmark og Norge. Ti formodes dræbt De thailandske myndigheder har offentliggjort en liste over døde udlændinge, som viser et højere antal dræbte danskere. Ifølge opgørelsen har ti danske statsborgere mistet livet i vandmasserne. Listen viser, hvor mange udlændinge, der indtil videre er konstateret døde og hvilket land de kommer fra. Listen indeholder også en opgørelse med 84 døde, som man ikke kender nationaliteten på, men som har kaukasiske 'hvide' træk. Stort antal efterlyste Omkring 200 danske statsborgere betegnes af Udenrigsministeriet som efterlyste, hvilket vil sige, at pårørende og venner ikke har været i stand til at få kontakt med dem. De omkomne er en 62-årig mand fra århusområdet, en 71-årig mand fra hovedstadsområdet, en 63-årig mand fra Aabenraa, en 10-årig dreng fra hovedstadsområdet, en 70-årig kvinde fra hovedstadsområdet og en 59-årig mand, der er bosat i udlandet. Foruden de seks i Thailand omkom en dansker, der var fastboende i Sri Lanka. Det frygtes, at tallene for danskere, der er ramt af katastrofen, fortsat vil stige i den kommende tid.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her