Nytårsaften bliver stjerneklar

Lyt til artiklen

Fyrværkeriet nytårsaften får det smukkest tænkelige bagtæppe, når det ny år skydes ind, i alle dele af landet. Aftenen og natten bliver kold og stjerneklar. Inden da vil nytårsaftensdag have budt på regn i det meste af landet, men i løbet af eftermiddagen klarer vejret op vestfra, og meteorologerne lover derefter klart vejr i hele landet. Gåtursvejr nytårsdag Nytårsdag fortsætter det klare vejr, og man kan nå en dejlig gåtur, inden man med god samvittighed kan sætte sig i sofaen, for i løbet af eftermiddagen begynder rusk og regn. I løbet af natten kommer der også slud- og haglbyger. Søndag fortsætter slud- og haglvejret, og så er det, at nytårsforsætterne om oprydning i kælderen, mere tid sammen med børnene og den grønne, men langsommelige madlavning med held kan begyndes. Det bliver en smule varmere med temperaturer omkring frysepunktet. Mandag kommer solen igen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her