I Thailand, hvor flest europæiske turister har opholdt sig, har man indtil videre optalt 700 udenlandske døde. Af dem menes blandt andet 10 at være danske, 54 svenske og 18 norske. Men de skandinaviske myndigheder er forsigtige med at melde nye dødsfald ud. Officielt er der kun opgjort syv danske, seks svenske og 13 norske dødsfald. Det danske udenrigsministerium fortæller, at de vil være helt sikre på den nøjagtige identitet, inden de offentliggør et dødsfald. Uvis tilstand Udenrigsministeriet skelner også mellem savnede og efterlyste. De 25 danskere, der savnes, har man konkret grund til at tro er omkommet, og det tal er steget løbende siden i søndags; senest her til formiddag. Samtidig er der registreret op mod 500 efterlyste danskere, som er personer, det ikke er lykkedes at komme i kontakt med. De efterlyste behøves i princippet ikke at have befundet sig i et katastrofeområde, men kan omvendt også allerede være omkommet, men endnu ikke identificeret. Rigspolitiet beder pårørende til savnede og efterlyste om at indlevere fotos og detaljerede personbeskrivelser til den nærmeste politistation, for at gøre det nemmere at identificere de savnede. 80 af de savnede er omkomne I Sverige opgiver kun et tal, som man omtaler som »savnede«. Det drejer sig i øjeblikket om 1.500 svenskere, men flere rejsebureauer mener tallet burde være langt større. I Norge taler man om savnede og ukendte, som der er henholdsvis 464 og 840 af. De forskellige måder at opgøre savnede på gør det svært for eksempel at vurdere, hvor meget man skal lægge i en udtalelse fra den thailandske premierminister. Han siger ifølge den thailandske avis The Nation, at man forventer at 80 procent af de savnede rent faktisk er omkommet. De thailandske myndigheder taler om i alt 6.800 savnede personer. Hidtil har vurderingen været at cirka to tredjedele af de omkomne, kvæstede og savnede er turister.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























