Mærsk vil ikke transportere nødhjælp gratis

Lyt til artiklen

Rederiet A.P. Møller - Mærsk, der for fjorten år siden fragtede krigsmateriel kvit og frit for USA til den første Golfkrig, vil ikke umiddelbart tilbyde nødhjælpsorganisationerne gratis transport til de jordskælvsramte lande i Sydøstasien. »Når der er nogen, der henvender sig og skal have transporteret noget, tager vi stilling til det på det tidspunkt. Nu har vi ikke ruter, der direkte anløber den del af Thailand, der er ramt. Men vi sørger da for, at der er plads på skibene til den nødhjælp, der skal frem«. Det er vel mod betaling? »Som udgangspunkt er det mod betaling, ligesom det som udgangspunkt også var mod betaling i forbindelse med Golfkrigen. Men på et tidspunkt, da alle de allierede lande skulle støtte med noget, tilbød vi, at den danske regering skulle indchartre nogle af vore skibe og så yde et bidrag. Da den ikke gjorde det, gjorde vi det. På tilsvarende vis vil vi i det her tilfælde, når der viser sig et behov, tage stilling til, på hvilken basis vi kan gøre det«. Men vil I gå ud med et tilbud om at fragte nødhjælp gratis frem, ligesom I tilbød at fragte krigsmateriel i den første Golfkrig? »Sådan gik vi heller ikke ud dengang. Der kom en henvendelse i den første Golfkrig. I det her tilfælde vil vi tage stilling, når der kommer en henvendelse. Vi vil behandle det på samme måde«, siger Jess Søderberg. A.P. Møller - Mærsk driver verdens største containerrederi med ruter til både Sri Lanka, Thailand og Malaysia.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her