Bundrekord: Kun 167 fik asyl

Efter flere års stramninger af udlændingepolitikken styrtdykker Danmarks anerkendelse af nye flygtninge. I årets første ti måneder har Udlændingestyrelsen kun givet asyl til 167 personer. Sidste år var tallet 770, og i 2002 var det over 2.500. 'Vi løber fra ansvaret' Dansk Flygtningehjælp mener, at Danmark nu løber fra sit medansvar for at hjælpe verdens flygtninge. »De 167 asyltilladelser er så lavt et tal, at det vil gøre Danmark rigtig berømt ude i verden for ikke at gøre noget«, siger flygtningehjælpens generalsekretær, Andreas Kamm. Tallene fra Udlændingestyrelsen drejer sig om 'spontane' asylansøgere. Det er dem, der kommer til landet og derpå beder om asyl. Derudover modtager Danmark hvert år en fast kvote på 500 flygtninge fra FN-systemet. 'Forhøj kvoten' Flygtningehjælpen opfordrer regeringen til at forhøje kvoten med 1.000 personer, når så få af de spontane asylsøgere får lov at blive i landet. »Det ville være et rigtig godt bidrag til at løse akutte flygtningesituationer rundt om i verden. Der er stærkt brug for, at vi i den rige del af verden viser vilje til at dele byrden med de fattige lande, som huser 95 procent af verdens flygtninge«, siger Andreas Kamm. Haarder afviser Integrationsminister Bertel Haarder (V) afviser at forhøje kvoten for FN-flygtninge. Han vil hellere bruge kræfterne på at hjælpe flygtningene i Afrika med at vende tilbage til deres hjemland. »Flygtningehjælpen er ansat til at sige det, den siger. Det påvirker mig ikke. Jeg har en anden strategi, og den er ved at blive en kæmpesucces, fordi vi nu er ved at kunne vise resultater. Vi hjælper mange flere mennesker på den måde end ved at øge kvoten for FN-flygtninge«, siger Bertel Haarder. Han peger på, at regeringen er i færd med at hjælpe 3.000 somaliske flygtninge med at vende hjem til Somalia fra Kenya. 'Haarder bør gå på begge ben' Andreas Kamm understreger, at flygtningehjælpen støtter arbejdet med at hjælpe flygtningene i nærområdet: »Men man skal gå på to ben. Det vil styrke det samlede arbejde og demonstrere, at vi også tager os af flygtningeproblemet herhjemme, hvis vi kombinerer en stærk indsats i nærområderne med en evakuering af flygtninge med særlige problemer som for eksempel enlige mødre, ældre og syge«. Historisk lavt Ifølge Udlændingestyrelsen kommer asylstatistikken i år ned på et historisk lavt niveau. Ikke siden begyndelsen af 1990'erne er der kommet så få asylansøgere eller blevet udstedt så få asyltilladelser. Styrelsen har kun givet asyl til 9 procent af de 1.869 personer, den har taget stilling til i de første ti måneder af 2004. Den lave anerkendelsesprocent hænger blandt andet sammen med udviklingen i Irak, Serbien og Bosnien-Hercegovina. Tidligere fik næsten alle asylansøgere fra de lande asyl. Nu afvises de så at sige alle. »Vi har ikke strammet administrationen. Vi har taget konsekvensen af, at forholdene har ændret sig i en række lande«, siger chefkonsulent Morten Bo Laursen, Udlændingestyrelsen. Haarder: En mere fredelig verden Ministeren ser de 167 tilladelser som et udtryk for, at der er blevet mere fred i verden. Han peger på, at Flygtningenævnet i år har omgjort færre af styrelsens afslag end i de foregående år. »Flygtningenævnet har i helt usædvanlig grad støttet styrelsens afgørelser. Det har den laveste omgørelsesprocent i de seneste fire år. Det er dokumentation for, at der ikke er tale om skærpet praksis i Udlændingestyrelsen«, siger integrationsministeren.