Op mod 600 studerende og unge og ældre københavnere har - ganske gratis - kunnet forsyne sig med møbler fra Park Hotel i København. Hotellet står overfor en omfattende renovering og skulle derfor tømmes for inventar. »En række sociale organisationer har tidligere givet udtryk for, at de ikke har interesse i den slags inventar. Derfor besluttede vi, at møblerne i stedet skulle komme københavnerne til gode. Flere har ellers ringet og tilbudt os at tømme hele hotellet uden betaling, men vi har været enige om, at møblerne ikke skulle gå til nogen, der ville slå profit på dem«, siger hoteldirektør Jeppe Ulrich. Klokken 17 i eftermiddag blev så det sidste garderobeskab skruet ud af væggen på Park Hotel. »Det føles jo lidt som at være julemand«, fortæller Jeppe Ulrich.
Københavnsk hotel forærede møbler væk
Lyt til artiklen