Foreningen bag skonnerten 'Martha', der sank i sommer i Kattegat, afviser at betale en bøde på 30.000 kroner. Dermed ender sagen formentlig i retten, oplyser vicepolitimester Tom Andersen, Vejle, til Ritzau. To mistede livet Ved forliset af den 104 år gamle og dårligt vedligeholdte skonnert mistede både skipperen og en ung kvinde livet, da de ikke nåede at redde sig ud af skibet, før det sank til bunds. I en rapport slår Søfartsstyrelsen fast, at skibet havde lækager i skroget. Desuden var tætningen mellem plankerne, den såkaldte kalfatring, alt for dårligt vedligeholdt. Derfor har Søfartsstyrelsen indstillet foreningen, som ejer skibet, til bøden. Bøden for stor Formanden for foreningen bag Martha, Knud Tange Rasmussen, oplyser til Radio VLR, at bødekravet er for stort. Desuden anfører foreningen, at Søfartsstyrelsens konklusioner med hensyn til skibets vedligeholdelse er forkerte. I et brev til politiet i Vejle skriver foreningen, at der i andre sager med dødsfald i forbindelse med skibsulykker kun er idømt bøder i størrelsesordenen 10.000 kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























