Fem timers tilståelse i en politibil

En 35-årig indbrudstyv har været på en fem timers rundtur i Københavnske villakvarterer - i en politibil. - Foto: Martin Lehmann
En 35-årig indbrudstyv har været på en fem timers rundtur i Københavnske villakvarterer - i en politibil. - Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

I mere end fem timer kørte et par kriminalbetjente fra Gladsaxe Politi rundt med en af kredsens gamle kendinge. Den 35-årige mand, der sigtes for en lang stribe af indbrud i Værløse, Ballerup og omegn, erkendte under køreturen, at det var ham, der var gerningsmanden. Tyvegodset skulle med i S-toget Patruljevognen kørte forbi de huse, der har været ramt af indbrud på det seneste, og anmeldelseslisten var lang, så det blev en langsommelig tilståelsessag, skriver Ritzau. Ifølge kriminalinspektør Niels Larsen har den 35-årige begået mindst 30 indbrud i området, hvor han mest har taget let omsættelige varer fra de ramte familieboliger. Da S-toget har været mandens transportmiddel rundt på tyvetogterne, kunne han ikke tage større og tungere ting med sig. Vil sikkert gøre det igen Manden, der tidligere er straffet for tyverier, blev varetægtsfængslet i fire uger under et grundlovsforhør i Retten i Ballerup. Dommeren baserede fængslingen på, at der var en risiko for gentagelseskriminalitet, hvis den ivrige tyveknægt blev løsladt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her