Det er blevet sværere at være indbrudstyv i Århus. Antallet af indbrud i julemåneden er faldet med 44 procent. Sidste år tømte tyvene 164 hjem i perioden 1.-22. december. Tallet er faldet til 92 i år, siger kriminalkommissær Jørn Andersen. »Årsagen er en målrettet kampagne mod den gruppe kriminelle, der begår indbrud år efter år«, siger han. Julemåneden er højsæson for indbrud. Derfor har politikredsen afsat ekstra resurser til området. Nøglepersoner bliver overvåget Politiet har overvåget 20 personer, der tidligere er straffet for indbrud. Det har foreløbig ført til, at seks er anholdt og varetægtsfængslet i forbindelse med indbrud begået i december. Et par af dem blev taget på fersk gerning. Tyvene er alle yngre, og flere er narkomaner, siger Jørn Andersen. Civile betjente og patruljevogne har patruljeret i de områder, der tidligere har været plaget af indbrud. Det har skræmt tyvene, siger Jørn Andersen. Desuden har politikredsen gennem pressen opfordret borgere til at henvende sig, hvis de ser noget mistænkeligt i villakvartererne. Masseindbrud Kriminalinspektør Niels Larsen fra Gladsaxe Politi kan skrive under på, at en tyv sjældent lader sig nøje med et enkelt indbrud. På baggrund af signalementer fra lokale borgere anholdt politiet i går en mand fra Amager og mistænkte ham for en række indbrud Gladsaxe og omegn. Mistanken blev hurtigt bekræftet. Manden erkendte, at han har stjålet smykker, ure, foto- og videoudstyr fra 30 private hjem i politikredsen. »Det giver en ekstra tryghed for borgere, der er bortrejst i julen. Men en lang række tyve er ekstra aktive lige nu. Derfor fjerner anholdelsen på Amager kun en del af problemet«, siger Niels Larsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























