350 passagerer om bord på Color Lines færge 'Christian IV' mellem Hirtshals og Kristiansand fejrede det meste af lillejuleaften i stiv kuling udenfor havnebassinet i Hirtshals. Kort før kl. 15 i går måtte kaptajnen erkende, at vinden, som nåede op på 23 sekundmeter, var for stærk til, at 'Christian IV' kunne gå i havn, og først elleve en halv time senere var vinden aftaget så meget, at de julerejsende kunne komme i land. 14 timers forsinkelse Efter at have været en tur i Norge nåede færgen med 14 timers forsinkelse tilbage til Hirtshals i dag kl 13.45 med flere julerejsende fra Norge. Det forlyder i øvrigt, at både vinden og julefreden lagt sig over Hirtshals juledag.
Lillejuleaften i stiv kuling udenfor Hirtshals
Lyt til artiklen