Danmark skal være røgfrit efter irsk model allerede 1. januar 2007, mener Socialdemokraterne. Det vil i givet fald betyde, at tobaksrygning om to år skal være forbudt indendørs alle andre steder end i private hjem. Dermed støtter Socialdemokraterne 10 store patientforeninger og sundhedsfaglige organisationer, der er gået sammen i kampen mod røg og passiv rygning. Mere end et skilt Ifølge partiets sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen er det nødvendigt at sætte sig klare mål, hvis danskerne skal holde op med at ryge. »Der er brug for mere end et skilt på væggen om rygning forbudt, hvis man skal imødekomme de problemer, der er med passiv rygning. Danmark sakker agter ud sundhedsmæssigt på grund af dårlige regler om passiv rygning«, siger hun til Ritzau. Et enigt folketing har allerede bakket op om en lovændring, der påbyder alle restauranter og barer at skilte med rygepolitikken ved indgangen, så kunderne kan se, om værtshuset er røgfrit, og om der er en røgfri afdeling. Passiv rygning Men ifølge Sophie Hæstorp Andersen er det ikke nok med nogle få initiativer. »Vi kan ikke blive ved med at sige, at vi tager et lille initiativ her og et lille initiativ der. Der skal være et klart mål. Vi kan ikke længere sidde overhørig, at fem til 10 tjenere i Danmark hvert år dør som følge af passiv rygning, og at folk ikke kan gå på arbejde uden at blive udsat for passiv rygning«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























