Søren Pind vil sende tosprogede elever ud af kommunen

København er for lille, og andelen af tosprogede børn er for stor, til at hovedstadens folkeskoler kan klare opgaven selv. Også selv om de tosprogede børn blev ligeligt fordelt på alle storbyens skoler. »Derfor er det nødvendigt, at de tosprogede spredes yderligere, og så må nabokommuner med færre tosprogede træde til. Det er i hele områdets interesse, at grunduddannelsen af både et- og tosprogede forbedres væsentligt«, siger bygge- og teknikborgmester i København Søren Pind (V). Sammen med sin partifælle og borgmesterkollega på det kulturelle område Martin Geertsen har han skrevet til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og bedt om, at muligheden for at flytte tosprogede over kommunegrænser gøres lovlig. Tallet stiger »Når man snakker med skolefolk i København, siger de, at grænsen for en god indlæring går ved en 20-25 procents andel af tosprogede i klasserne. Vi ligger meget, meget højere på nogle skoler, men også selv om vi rent teknisk fordelte alle tosprogede ud, ville tallet være højere. Og det stiger i de kommende år«, siger Pind. Københavns skoleborgmester Per Bregengaard (Enhedslisten) er ikke stemt for ideen, og han bryder sig heller ikke om den mere afgrænsede udgave, hvor børnene flyttes rundt inden for kommunens skoler - den såkaldte Albertslund-model. »Hvis det er ud fra et fagligt synspunkt, holder det ikke. En ny undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at børnene i Albertslund ligger lavere end børnene i København til skriftlige afgangsprøver i 9. klasse«, siger han. Københavns Kommune har netop vedtaget en anden strategi for at sprede de tosprogede børn. Magnetskoler Såkaldte magnetskoler skal tildeles ekstra ressourcer, og så skal børnene og ikke mindst deres forældre motiveres til gruppevis at flytte ud af deres distrikt og tiltrækkes af en magnetskole. »Skolegang og integration handler også om tryghed og social dannelse, og hvis man flytter de tosprogede børn hid og did enkeltvis, risikerer de at blive ensomme. Det øger ikke integrationen«, siger Bregengaard. Heller ikke Pind & Geertsens partifælle på Christiansborg, uddannelsesordfører Christian Lund Jepsen, er umiddelbart varm på tanken: Lokal forankring »Folkeskolen er jo netop kendetegnet ved at være lokalt forankret, og jeg kan ikke se for mig, at man skal tvinge en kommune til at tage en andens børn, fordi der er problemer i deres hjemkommune«, siger han. Gentofte lige nord for København er med meget få tosprogede børn en af de kommuner, som ifølge Pind og Geertsens forslag kunne være aftager for københavnske skolebørn med mere end et sprog. Men den idé køber formand for børne- og kulturudvalget Steen Mogensen (K) ikke umiddelbart: »Jeg har ikke hørt om ideen før, så jeg tror, jeg vil lade venstreborgmestrene diskutere med statsministeren i fred.