Politiet jagter gerningsmand bag drab i Gentofte

Liget af Anita Staal Pedersen blev fundet i dette lejlighedskompleks i Jægersborg ved Gentofte nord for København. - Foto: Ole Steen
Liget af Anita Staal Pedersen blev fundet i dette lejlighedskompleks i Jægersborg ved Gentofte nord for København. - Foto: Ole Steen
Lyt til artiklen

Politiet har ikke mange spor at gå efter i sagen om drabet på en 18-årig kvinde i Gentofte nord for København natten til lørdag. Som et af de eneste spor leder politiet efter en 180 centimeter høj mand i mørkt tøj. Sent fredag mødtes han med den dræbte Anita Staal Pedersen, som lørdag eftermiddag blev fundet dræbt af knivstik i halsen i sit hjem i Jægersborg. »Den efterlyste var iført mørk jakke - måske en dynejakke. Jakken havde noget hvidt på ryggen, som kunne være bogstaver«, siger kriminalinspektør Jens Holm Madsen til pol.dk. Mødtes med mand Politiet har afhørt en 17-årig ven, der var på besøg hos Anita Staal Pedersen fredag aften. Han har fortalt, at Anita fulgte ham til Jægersborg Station kort før klokken 22. Før vennen tog s-toget til København, så han fra perronen, at Anita mødtes med den 180 centimeter høje mand, som hun gav et kram. »På kropssproget kan han se, at Anita kender denne person, så ham vil vi meget gerne snakke med. Det er det eneste, vi ved om hendes sidste færden, og tidspunktet omkring klokken 22 passer også med drabstidspunktet, som meget vel kan ligge inden for et par timer derefter«, siger kriminalinspektør Jens Holm Madsen. Mangler motiv Teknikere undersøger i øjeblikket den lejlighed, hvor Anita Staal Pedersen boede alene, og politiet har afhørt Anitas familie. »Vi mangler stadig motivet. Vi skal have fundet ud af, hvilken pige hun var, hvilken form for liv hun levede og, hvem hun i øvrigt færdes med og blandt«, siger Jens Holm Madsen. Politiet anslår, at Anita blev dræbt ved midnatstid natten til lørdag. Hun blev lørdag fundet af sin mor og stedfar, der ville besøge hende. Den 18-årige pige var ikke kendt af politiet, der stadig mangler gerningsvåbnet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her