De danske muslimers drøm om stormoskeer i Danmark får støtte fra uventet kant. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) giver sin nu velsignelse til de fremskredne planer om stormoskeer i både København og Århus. »Vi har religionsfrihed i Danmark. Det er en af de grundfæstede dele af det danske folkestyre, og derfor er det frit for et trossamfund at etablere sig med de faciliteter og institutioner, som man nu ønsker for at kunne dyrke sin religion,« siger Anders Fogh Rasmussen til avisen MetroExpress. »Hvis medlemmerne af Islamisk Trossamfund gør som for eksempel det jødiske og etablerer sig på en facon, der falder ind i de rammer, der gælder i det danske samfund, så tror jeg ikke, nogen i Danmark har noget imod det,« siger statsministeren. DF kritiserer Han understreger, at det i sidste ende er kommunerne, der skal give tilladelsen. Hos regeringens støtter i Dansk Folkeparti er der voldsom modstand. Partiet ønsker moskeerne forbudt: »Grundloven siger, at der er religionsfrihed, men ikke religionslighed. De eksisterende moskeer er i efterretningstjenesternes søgelys, og hvis man ser på effekten af lignende institutioner i for eksempel London, er der grund til at tro, at de vil medvirke til at true vores egen religion. Vi vil ikke tillade det,« siger partiets politiske ordfører, Peter Skaarup.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























