Krisecenter for skilte mænd på vej

Lyt til artiklen

Flere hjælpeorganisationer i København har nu lanceret et fælles initiativ om et krisecenter, for at gøre det nemmere for mænd at komme igennem tiden efter en skilsmisse. Det skriver Kristeligt Dagblad. I 2003 blev 15.000 par skilt og i langt de fleste tilfælde er det kvinden der repræsenterer det stærke køn i den svære tid efter skilsmissen. Manden må flytte Det er nemlig typisk manden, der må flytte fra boligen og børnene og typisk er det også manden der mangler det netværk, der skal til for at komme over de psykiske følger af en skilsmisse. Op imod en tredjedel af mændene mister kontakten helt eller delvist med børnene efter skilsmissen. Det er værestedet Fundamentet på Amager, der er gået sammen med repræsentanter for Kirkens Korshær, Boligfonden for Enlige Mødre og Fædre samt Omsorgsorganisationernes Samråd om at skaffe penge til det første krisecenter for mænd i Københavnsområdet. Pris op til to mio. kr. Det forventes at det kommer til at koste 1-2 mio. kr. om året at drive centret, og at det står klar til næste år. Planen er, at det skal huse op til 12 mænd ad gangen, mens de leder efter et nyt sted at bo. Organisationerne bag initiativet har konstateret en stigning i antallet af mænd, der har behov for støtte efter en skilsmisse. Og krisecentret skulle gerne nå at opfange mændene, inden de havner på forsorgshjem og herberg. Socialdemokraterne har netop lanceret et samlet mandeudspil for at styrke mændenes retsstilling efter skilsmisser. I udspillet indgår også et forslag om flere krisecentre til mænd. Foreløbig er der oprettet krisecentre til mænd i Horsens og i Fredericia. Begge centre drives på frivillig basis.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her