Epidemi af kold lungebetændelse

Danmark oplever netop nu en epidemi af luftvejsinfektioner forårsaget af bakterien mycoplasma pneumoniae. Infektionerne, der i folkemunde er kendt som kold lungebetændelse, er sjældent rigtig alvorlige. Til gengæld er de langvarige og kan være stærkt generende, siger afdelingslæge Jørgen Skov Jensen, Statens Serum Institut: »Nogle af patienterne udvikler lungebetændelse, men den er ikke så alvorlig som en ordinær lungebetændelse, og kræver yderst sjældent dødsfald. Men med infektionen følger en ekstremt plagsom hoste, hvor folk kan få en fornemmelse af, at det brænder i luftvejene«. »Ofte varer hosten op til en måned. Når infektionen er overstået, følger en temmelig lang rekreationsperiode, hvor man tit vil føle sig meget træt«, siger Jørgen Skov Jensen. Den seneste epidemi af kold lungebetændelse i Danmark fandt sted i efteråret og vinteren 1998/99. Sjældent høj feber I modsætning til influenza, der rammer os med en epidemi cirka hvert andet år, går der tre-syv år mellem, at landet oplever en epidemi af den kolde lungebetændelse, som rettelig hedder atypisk lungebetændelse. Selv om den er mildere end en traditionel pneumokok lungebetændelse, kan man nemlig sagtens få feber af den, dog sjældent over 39. »De lange perioder mellem epidemierne skyldes, at det er den samme bakterie, der slår til hver gang, og at folks beskyttelse mod infektionen derfor holder længere. Det står i modsætning til influenza, hvor virus er forandret fra gang til gang, og folk derfor har mindre modstandskraft over for den - hvorved vi lettere får en epidemi«, forklarer Jørgen Skov Jensen. Sygdommen ses hyppigst hos børn og yngre voksne, og de typiske symptomer er gradvis hovedpine, muskelsmerter og tør hoste, der bliver værre og værre. Lægebehandling tilrådes kun, hvis der tilstøder feber og/eller lungebetændelse.