Farum Kommune har taget det usædvanlige skridt at gå til domstolene for at få en af tidligere borgmester Peter Brixtoftes nære samarbejdspartnere, direktør Bjarne Jensen, dømt til at fremlægge dokumentation for, at han har leveret rejser og andre ydelser svarende til et beløb på 2.748.516 kroner, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Beløbet dækker 27 regninger med en beskrivelse, der er så kortfattet, at kommunen ikke mener at kunne kontrollere, om Bjarne Jensen rent faktisk har leveret ydelser for beløbet. Summarisk forklaring En af regningerne på 681.950 kroner havde som eneste forklaring: 'Cities of Tomorrow. Indkvartering, forplejning, sikkerhedstjeneste samt lokaleleje og dekoration.' Kommunen har i mere end to år forgæves forsøgt at få Bjarne Jensen til frivilligt at udlevere underbilag for at be eller afkræfte kommunens mistanke om, at der er blevet fusket med regningerne. Krav om erstatning I Peter Brixtoftes dage som borgmester blev regningerne betalt uden kontrol. Samtidig med kravet om at udlevere underbilag har kommunen krævet en erstatning af Bjarne Jensen på mindst 500.000 kroner. 1.750 kr. i timen for at finde bilag Bjarne Jensen afviser enhver beskyldning om fusk og siger, at han kan dokumentere alt, og at alt har været aftalt med kommunen. Men han vil kun finde bilagene frem, hvis kommunen betaler 1.750 kroner i timen for arbejdet. Tiltalt for medvirken i Brixtofte-fup Bjarne Jensen er tiltalt for at have hjulpet Peter Brixtofte med at kanalisere penge fra Farum Kommune over i Farum Boldklub ved at betale Alletiders Rejser overpris for pensionistrejserne til Gran Canaria. Bjarne Jensen indtog en central rolle, dels som kommunens konsulent, dels som salgs og marketingsdirektør i Farum Boldklub.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























