Danskerne glade for nye storkommuner

Et flertal af danskerne har taget kommunalreformen til sig. Den tid er forbi, hvor en ændring i den offentlige struktur blev betragtet som en støvet tabersag uden bred appel til hr. og fru Danmark, viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Webpol. 64 procent af danskerne er tilfredse med størrelsen på deres nye kommune, mens kun en femtedel synes, at den bliver for stor. Generelt ser halvdelen af borgerne positivt på kommunalreformen, og mindre end en femtedel er negative. Glæde i regeringen Befolkningen forventer mere rationelle arbejdsgange i de nye storkommuner og forudser samtidig offentlige besparelser. Men dér, hvor borgerne selv bor, regner de ikke med serviceforringelser som skole- eller plejehjemslukninger. Kommunalreformen kan komme til at spille en hovedrolle i valgkampen op til et eventuelt januarvalg, og i regeringen er tilfredsheden stor. »Det viser, at der er en grundlæggende erkendelse af, at vi er nødt til at forandre for at forbedre. Jeg har mødt mange kommunalpolitikere i det sidste år, der har sagt, at borgerne er foran os«, siger indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Nyt Danmarkskort stort set færdigtegnet I fredags havde 118 af landets kommuner meldt tilbage om, hvordan de vil løse opgaverne, når kommunalreformen træder i kraft i 2007. Fristen for frivillige kommunesammenlægninger udløber 7. januar, men det nye danmarkskort er tæt på at være komplet. De mange frivillige kommunesammenlægninger er forløbet uden større gnidninger, og ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet i Odense er befolkningens begejstring udtryk for en ny tendens. »Da debatten om en kommunalreform startede, var det på ingen mulig måde et folkeligt projekt. De fleste vidste ikke noget om det, og hvis folk blev spurgt direkte, mente et flertal, at det var en dårlig ide at kaste sig ud i den slags projekter«, siger Ulrik Kjær. Ubehagelige beslutninger forude Men han gør opmærksom på, at der forude venter en række ubehagelige kommunale beslutninger om skatteprocenter, grundskyldspromiller, klassekvotienter og madordninger, der let kan vende stemningen. Eksempelvis vendte stemningen hurtigt i negativ retning, da Bornholm for et par år siden blev én storkommune. Socialdemokraterne står uden for forliget om kommunalreformen, der i sommer blev indgået mellem V, K og Dansk Folkeparti. Den øjeblikkelige folkelige opbakning får ikke partiformand Mogens Lykketoft (S) til at fortryde partiets nej til at gå med i aftalen. »Folk tager stilling og er positive over for selve ideen om at forandre, og det er alle jo enige i. Når de fremover oplever, hvor meget sjusk og hvor mange ubesvarede spørgsmål, der venter, vil begejstringen forsvinde. Projektet er så uforberedt, at jeg ikke turde tage ansvaret for at være med. Det gør jeg stadig ikke«, siger han.