Rumænien i EU trods korruption

Netop som EU-landene stiller nye, hårde betingelser for at forhandle med Tyrkiet, beslutter de at lukke et af Europas mest korrupte lande ind i løbet af få år. Rumænien bliver optaget i 2007 eller 2008, selv om rumænerne stadig har alvorlige problemer med korruption og ulovlig statsstøtte. »Især i erhvervslivet opfattes Rumænien som mere korrupt end noget andet land i kredsen omkring EU«, siger Oana Zabava fra den uafhængige organisation Transparency International, som måler opfattelsen af korruption over hele verden. Korruption florerer I 2004 placerer Rumænien sig enestående lavt for et europæisk land. Landet ligger på en 87.-plads - lavere end Senegal og side om side med Iran og Den Dominikanske Republik. Også tyrkerne, der snart får besked om, om de er klar til at forhandle med EU, er mindre korrupte end rumænerne. »Der er helt sikkert et problem på retsområdet i Rumænien. Men på menneskerettighedsområdet er rumænerne for eksempel langt foran tyrkerne«, siger Anne Mette Vestergaard fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Problemerne med korruption er imidlertid så store, at kommissionen ikke har givet Rumænien samme positive anbefaling som Bulgarien. Advarsel bliver overhørt Men Danmark har sammen med de andre lande valgt at overhøre kommissionens advarsel, og derfor bliver forhandlingerne lukket på et topmøde om to dage. Kilder i kommissionen siger, at der især fra Frankrig og Tyskland har været så stort et pres for at lukke Rumænien ind, at det kun lykkedes at få tilføjet en mulighed for at udskyde datoen for optagelse med ét år - fra 2007 til 2008. Den 'nødbremse' kan bruges, hvis kommissionen og to tredjedele af EU-landene ønsker det. Sikker på optagelse Men Rumænien er altså sikker på optagelse om senest tre år. Garantien kommer belejligt for den nye præsident, Traian Basescu. »Korruptionen er selvfølgelig helt uacceptabel. Men nu er der jo kommet en ny regering, som vil have interesse i at gøre noget for at undgå et års udskydelse af optagelsen«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Rumænien nyder godt af, at EU hidtil har været villig til at optage nye medlemmer, hvis de blot har lovet at gennemføre reformer. »I fremtiden vil man ikke lukke forhandlinger, før det fungerer i praksis. Det vil tyrkerne kunne opfatte som en mistillidserklæring«, siger Anne Mette Vestergaard fra DIIS.