Politiet har i morges ransaget en 50-årig mands hjem på Christiania og har fundet cirka tre kilo hash. Men politiet mener alligevel at have belæg for at sigte manden for at have deltaget i indsmuglingen og salget af 500 kilo hash til fristadens pushere. 'Nøglerolle' Ifølge kriminalinspektør Ole Wagner har narkoafdelingen gennem nogen tid efterforsket sagen. Flere andre er i forvejen sigtet i det samme kompleks, men politiet mener, at den 50-årige har spillet en nøglerolle i indsmuglingen. Manden er den seneste i den lange række af personer, som er blevet sigtet i forbindelse med politiets aktion mod hashhandlen på Christiania. 350 personer knaldet med hash på lommen Ole Wagner anslår, at 78 blev sigtet i forbindelse med selve politiets rydning af Pusherstreet i marts. Yderligere 20-30 personer er sigtet for at have fungeret som bagmænd og leverandører til hashsælgerne og omkring 350 er sigtet for at have overtrådt loven om euforiserende stoffer ved at være blevet afsløret med hash på sig af politiets patruljer på Christiania.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























