Politiet har landet over siden årets julespritkontrol gik i gang 26. november og til og med den netop overståede store julefrokostweekend rejst sigtelse mod 834 bilister for at have kørt med spiritus i blodet. Antallet er næsten det som sidste år, hvor 862 spritbilister blev noteret. »Hvor mange flere tidligere fik lov at køre videre, så er strategien i dag, at alle standsede bilister - uanset om de virker ædru eller ej - skal blæse i alkometeret, og det giver flere sigtelser«, siger Vicepolitiinspektør Asger L. Kristensen fra Rigspolitiets Færdselsafdeling til Ritzau Skyld i færre uheld Han glæder sig især over tendensen til, at spritbilisterne involveres i klart færre ulykker end set i en årrække. Tilmed er det ulykkerne med personskade, hvor den faldende tendens ses tydeligst. Mens 43 spritbilister har været involveret i uheld med personskade under julerazziaen de seneste uger, så var tallet sidste år i samme periode 63. »Det er en fantastisk positiv tendens, fordi vi derved sparer liv og lemmer. Måske er det den stigende risiko for at blive testet, der betyder, at flere af de større branderter beslutter sig for ikke at køre. Det er typisk dem, der på grund af ringe reaktionsevne ryger ind i ulykker«, siger Asger L. Kristensen til Ritzau. Julerazziaerne fortsætter frem til jul.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























