Dyr hjemmehjælp til de ældre

Hvis regeringen vælger at sende kommunerne på overarbejde i juleferien for at udarbejde nye og slankere budgetter, der holder tæerne på den rette side af aftalen med regeringen, vil det gå ud over de ældre, som skal have hjemmehjælp, genoptræning eller bor på plejehjem. Det signal sender Kommunernes Landsforening (KL) med den budgetredegørelse, som giver svaret på, hvorfor kommunerne vil bruge en milliard kroner mere i 2005 end aftalt med regeringen i sommerens kommuneaftale. Ældre koster penge Halvdelen af overskridelsen kan forklares med øgede udgifter til de ældre medborgere. »Udgiftsstigningen skyldes to ting: Dels bliver der flere ældre, dels er der stærkt pres på kommunerne for at levere en høj service. Man behøver jo ikke at slå en avis op ret tit for at se, at regering og Folketing er meget optaget af de ældres ve og vel«, siger formand for Kommunernes Landsforening, borgmester Ejgil W. Rasmussen (V). 'Flere varme hænder' Helt konkret forventer kommunerne til næste år 6.500 flere hjemmehjælpsmodtagere, og dermed øges antallet af leverede hjemmehjælpstimer. Også selv om antallet af timer per ældre faktisk forventes at falde en smule. Ifølge KL's analyse af kommunernes budgetter gemmer der sig ikke meget papirnusseri i ældreudgifterne. Et langvarigt skænderi om de administrative udgifter til at indføre frit valg af hjemmehjælp skulle nu være sluttet, efter at alle papirudgifterne er flyttet til den rette konto. Derfor går de 500 ekstra millioner kroner direkte til ældreservice - eller til »flere varme hænder«, som det malende hedder i KL-sproget. Hos SF's finanspolitiske ordfører, Ole Sohn, kommer overskridelsen ikke som en overraskelse, og han godter sig en anelse over den knibe, regeringen er sat i. »Det bliver vanskeligt for regeringen at gribe ind over for kommunerne, selv om den står hårdt på, at de kommunale udgifter skal styres stramt. Regeringen kan ikke både ville gøre det godt for de ældre og samtidig holde kommunerne i en skruestik som skattestoppet. Der er allerede skåret ind til benet på den kommunale service; så har de ikke andre muligheder nu end at lade budgetterne stige, når der kommer flere ældre«, siger han. Håb om forståelse Om regeringen er klar med et indgreb inden jul - måske allerede i slutningen af denne uge - vil finansminister Thor Pedersen (V) ikke afsløre. Han vil slet ikke mundtligt kommentere de kommunale budgetter, men holder sig til denne skriftlige udtalelse: »Vi er i en dialog med Kommunernes Landsforening om, hvordan vi sikrer, at budgetterne bedre afspejler kommuneaftalen. Disse undersøgelser er ikke afsluttede endnu«. Heller ikke KL-formanden er vild efter at kommentere et forestående indgreb, men han håber, at parterne har en forligsskitse klar i slutningen af ugen, hvor bestyrelsen for Kommunernes Landsforening alligevel er samlet. »Vi håber på forståelse hos regeringen for, at vi har været nødt til at bruge de ekstra penge. Om vi ligefrem får tilgivelse, er jeg ikke så optaget af«, siger Ejgil W. Rasmussen. I aftalen med regeringen fik kommunerne plads til en udgiftsvækst på 450 millioner kroner, men stigningen fra 2004 til 2005 er i stedet på 1,5 milliarder kroner. Ud over flere penge til ældre fylder øgede udgifter til folkeskole, truede børn og unge og voksne handikappede. Som en lille trøst falder udgifterne til børnepasning.