Forsikringsselskaber sorterer i hiv-smittede

Lyt til artiklen

En sygeplejerske, der stikker sig på en hiv-inficeret nål i arbejdstiden og bliver smittet, vil straks få udbetalt erstatning, hvis hun har en forsikring mod kritisk sygdom En kvinde der bliver smittet ved sex må derimod vente på sin erstatning, til hun får aids i ubrud. Ikke ved sex Forsikringen dækker nemlig kun personer, der er smittet med hiv som følge af en blodtransfusion eller en arbejdsskade, og ikke personer der er smittet ved sex. Og det er helt urimeligt, mener Forbrugerrådet: »Mange af dem, der bliver smittet ved sex, ved ikke, at de har udsat sig for smitte. Derfor er de helt uden skyld. Her er i lige så høj grad tale om en ulykke, som skal behandles og erstattes på samme vilkår som blodtransfusioner og arbejdsskader«, siger økonom i Forbrugerrådet Morten Westergaard. Svært at beregne risiko Men sådan forholder det sig ikke, viser en rundringning til 6 af landets store forsikringsselskaber. Vibeke Krog, kontorchef i Top Danmark, afviser, at forskellen bygger på en vurdering af, at de smittede selv har været skyld i sygdommen: »Hvis vi valgte at dække alle hivpositive, ville vi som selskab stå i en situation, hvor vi ikke kunne beregne nogen risiko, fordi der ikke er nogen, der ved, hvor mange der render rundt og er smittede«, siger hun. Dårlig sag Men det er et forsøg på at bortforklare en dårlig sag, mener Morten Westergaard: »Det er nonsens - hiv er en af de bedst belyste sygdomme i Danmark, med meget præcise tal for antallet af smittede. For mig lyder det som gamle konservative holdninger og fordomme omkring en bestemt befolkningsgruppe«, siger han. Morten Westergaard peger på, at hiv er den eneste sygdom, hvor der opstilles betingelser for, hvordan man skal pådrage sig sygdommen for at få sin erstatning: »Der forekommer jo ikke forskelsbehandling i forhold til lungekræft eller blodpropper. Her kan folk have kæderøget eller levet af flæskesvær hele livet. Men der går forsikringsselskaberne ikke ind og adfærdsanalyserer«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her