To store danske forsikringsselskaber overvejer nu at skifte politik, så alle hiv-smittede straks kan få udbetalt erstatning, når smitten konstateres. Som det er nu, gælder forsikringen for patienter, der er smittet ved blodtransfusion eller en arbejdsskade, men ikke som følge af sex. Positiv tilgang Ændringen i selskabernes holdning kommer efter at Politiken onsdag skrev om den forskelsbehandling af smittede, der foregår i samtlige danske forsikringsselskaber. »Jeg kan godt forstå, at dette spørgsmål tages op, og nu da vi er blevet gjort opmærksom på problemet, vil vi helt sikkert forholde os til det«, siger Tryg/Nordeas direktør Stig Ellkier-Pedersen. Samme toner lyder fra Codans direktør Jens Erik Christiansen. »Vi har allerede taget sagen op og vil gå videre med en positiv tilgang«, siger han.
Forsikringsselskaber vil ændre regler for hiv-ramte
Lyt til artiklen