Knas med chippen

En fejl i chippen gør mange af de nye dankort ubrugelige. - Foto: Kim Agersten
En fejl i chippen gør mange af de nye dankort ubrugelige. - Foto: Kim Agersten
Lyt til artiklen

Vi skal betale et gebyr på 50 øre, hver gang vi bruger dem. Sikkerheden kan anfægtes - der er nemlig ikke er noget billede på. De kører for langsomt ude i butikkerne. Og nu er 17.500 af dem minsandten i stykker. Skal skiftes ud De nye chip-dankort har mildest talt ikke været en udpræget succes ind til nu. En halv procent af de 3,5 millioner nye små plastikkort skal skiftes ud længe inden de har fundet sig rigtig tilrette i den enkelte forbrugers pung. »Vi har ikke noget overblik over, hvad problemet er. Men alle banker har problemer«, fortæller pressekoordinator Claus Christensen fra Nordea, ifølge B.T. Er dit kort defekt? Selv om man har brugt sit nye kort i de nye terminaler uden problemer, kan der alligevel vise sig at være fejl på kortet. »Vi kører indtil videre med et system, hvor man både kan bruge magnetstribe og chip mange steder, og derfor kan man gå længe uden at opdage problemet«, siger Jakob Rasborg, kommunikationschef ved Dankort A/S. Vil man afprøve om ens nye chip-dankort er defekt, kan man eksempelvis afprøve det på Statoil, i Magasin eller i Jyske, hvor man har de nye chipterminaler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her